Medarbejdere

5A’s faste kerne består af:

Jan Thøfner
Murersvend

Som rådgiver i 5A arbejder Jan med arbejdsmiljørådgivning indenfor forskellige brancher herunder  bygge- og anlægsområdet. Der arbejdes bl.a. med rådgivning om kemiske arbejdsmiljøproblemer som PCB, asbest og bly, forebyggelse af ulykker, arbejdsmiljøorganisation (AMO), APV, Plan for sikkerhed og Sundhed (PSS), projektgranskning, journal, og rådgivning om rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.
Jan har stor praktisk erfaring fra arbejde i B/A branchen dels som murersvend, sjakbajs, formand og sikkerhedsrepræsentant i på forskellige byggepladser.
Jan Thøfner er uddannet arbejdsmiljøkoordinator inden for bygge- og anlægsområdet.
I perioden fra 1981 til 2012 arbejdet fuld tid som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, med tilsyn bestående af vejledning om arbejdsmiljø samt kontrol af arbejdsmiljø på byggevirksomheder og byggepladser. Jan har særligt branchekendskab til Entreprenør, Murer, Tømrer, VVS, Smede, Gulvlæggere, Glarmestre, Malere, Elinstallatører, Projekterende og rådgivere og bygherre.  Derud over har han arbejdet på tværs af alle brancher med løfte- hejse- og transportredskaber og nedtagning eller indkapsling af asbest, karlit m.m.

1986-2000

  • Tilsyn med Storebælt og Øresund
  • herunder tunneller, sænketunneller og borede tunneller, udgravede tunneller.
  • Broarbejde, herunder støbning og montering af vej- og togbaneelementer, pilleskafter, pyloner, spinding af vire, epoxybelægninger m.m.
  • Etablering og opbygning af øer (udbygningen af Sprogø og etablering og opbygning af Peberholm)

   1981-2012    

Undersøgelse af de akutte ulykker og dødsulykker hvor politiet anmoder Arbejdstilsynet om bistand til, at udrede årsagen til ulykken og tage stilling til hvilke forebyggende foranstaltninger der skal etableres, før arbejdet kan fortsætte. Disse ulykker forekommer indenfor alle brancher, men ofte inden for B/A branchen, landbrug og skovbrug.
Endelig har Jan i hele perioden fra 1981-2005 undervist og vejledt arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsesrepræsentanter fra de lokale virksomheder på arbejdsmiljøuddannelsen.


Anne Holm Christensen
Ergoterapeut
Professionsbachelor som lærer

Som rådgiver i 5A arbejder Anne med arbejdsmiljørådgivning indenfor mange forskellige brancher som fx sundhedsområdet, B/A området og det administrative område. Der arbejdes bl.a. med rådgivning om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, ulykker, arbejdsmiljøorganisation (AMO), APV, projektgranskning, journal samt rådgivning om rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet. Anne varetager herudover undervisningsopgaver.
Anne har igennem hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med arbejdsmiljøområdet. Grundlæggende har arbejdet altid drejet sig om at være med til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og Annes erfaring er hentet fra forskellige typer af arbejdspladser:

  • Ergoterapeutuddannelsen, som fuldtidsunderviser med speciale i arbejdsmiljøområdet
  • Bedriftssundhedstjenesten, som konsulent i en bred vifte af virksomheder og brancher
  • Arbejdstilsynet, som tilsynsførende i alle brancher
  • Sygehusområdet, som projektleder og arbejdsmiljøkonsulent
  • Projektforløb finansieret af Forebyggelsesfonden, som konsulent/arbejdsmiljørådgiver
  • Kursusvirksomhed, som tilrettelægger og underviser

På den baggrund har Anne stor erfaring i:

  • forebyggelse af muskel – og skeletlidelser som følge af uhensigtsmæssige arbejdsmiljøforhold, herunder:
    • arbejdspladsens fysiske indretning
    • arbejdspladsens belysningsforhold
    • arbejdets organisering
    • arbejdsstillinger og – bevægelser
    • skærmarbejde
    • ensidigt belastende arbejde
    • fysisk anstrengende arbejde
    • løft, træk og skub
    • stor arbejdsmængde og tidspres
    • vibrationer
    • forebyggelse af lidelser i muskel – og skeletsystemet som følge af ulykker
  • rådgivning vedrørende virksomhedernes interne organisering af arbejdsmiljøarbejdet
  • rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV), samt
  • undervisning af ledelse og medarbejdere om arbejdsmiljøforhold generelt


Birgit Tamberg
Cand.psych. fra Københavns Universitet
Arbejds- og organisationspsykolog

Som rådgiver i 5A arbejder Birgit med arbejdsmiljørådgivning indenfor forskellige brancher fra som fx B/A området og administrationsområdet. Der arbejdes bl.a. med rådgivning om psykisk arbejdsmiljø, ulykker, arbejdsmiljøorganisation (AMO) og APV. Birgit varetager herudover forskellige undervisningsopgaver.
Birgit har gennem en længere årrække undervist i socialpsykologi på sundhedsuddannelser og for faglige klubber på arbejdspladser.
Herefter har Birgit gennem mange år og indtil ultimo 2011 været ansat i Arbejdstilsynet – hvor hun især har arbejdet med

  • udvikling af tilsyn med psykisk arbejdsmiljø
  • vurdering af psykisk arbejdsmiljøforhold i forbindelse med
    • stor arbejdsmængde
    • uklare krav
    • følelsesmæssige belastninger
    • traumatiske hændelser og vold
  • vejledning om løsning af psykiske arbejdsmiljøproblemer ved risiko for
    • stor arbejdsmængde
    • uklare krav
    • følelsesmæssige belastninger
    • traumatiske hændelser og vold
    • arbejde på skiftende og ubekvemme tider
    • konflikter og mobning
  • telefonisk vejledning af virksomheder og ansatte om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen
  • telefonisk vejledning og afklaring med ansatte og pårørende, der oplever sig mobbet eller udsat for anden urimelig behandling på en arbejdsplads
  • været vejleder, sparringspartner og mentor for kolleger

Via mange år som tilsynsførende har hun derfor stor erfaring i

  • forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøproblemer,  
  • undersøgelses- og tilsynsmetoder på det psykosociale område
  • de krav som Arbejdstilsynet kan stille som myndighed.

Hun har stor viden om forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøproblemer i forskellige brancher, herunder fx brancheområder som folkeskole-, social- og sundhedsområdet, hospitaler, kirker mv.
Birgit har som tilsynsførende udført Screening og Tilpasset Tilsyn i mange forskellige brancher, og har dermed også kendskab til andre arbejdsmiljøproblemområder samt Arbejdstilsynets generelle tilsynsmetoder.


Birgitte Skaarup Jørgensen
Kemiingeniør fra Ingeniørakademiet på DTU

Som rådgiver i 5A arbejder Birgitte med arbejdsmiljørådgivning indenfor det biologiske og kemiske område – herunder laboratorieområdet samt forebyggelse af ulykker. Der arbejdes bl.a. med rådgivning om ansøgninger om godkendelser efter Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens bekendtgørelser om arbejde med genmodificerede organismer (GMO), forebyggelse af ulykker samt arbejdsmiljøreglerne om arbejdsstedets indretning og arbejdets udførelse.
Birgitte har mange års erfaring fra arbejde i Arbejdstilsynet. Birgitte har bl.a. arbejdet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøfaglige kontorer, og frem til medio 2010 arbejdede Birgitte som tilsynsførende.  Birgitte har mange års erfaring bl.a. med sagsbehandling og udarbejdelse af regler, informations- og vejledningsmateriale og planlægning af indsatser. Via sit arbejde som tilsynsførende har Birgitte stort kendskab til

  • forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer,
  • Arbejdstilsynets tilsynsmetoder og
  • de krav som Arbejdstilsynet stiller som myndighed

Hun har viden om arbejdsmiljø i mange forskellige brancher, herunder brancher som rengøring, kloakarbejde, genteknologi, biologiske agenser mv.
Birgitte har som tilsynsførende udført Screening og Tilpasset Tilsyn på mange forskellige virksomheder. Herudover har hun fungeret som Arbejdstilsynets landsdækkende koordinator for hele det genteknologiske område. Birgitte har derfor stor erfaring med arbejdsmiljøorganisation (AMO), APV arbejde, arbejdspladsbrugsanvisninger og sagsbehandling af anmeldelser og godkendelser på det biologiske og genteknologiske område indenfor arbejdsmiljølovgivningen.
Birgitte har også arbejdet som konsulent for Miljøstyrelsen på genteknologiområdet og har derfor også erfaring med miljøreglerne og miljøsagsbehandling på genteknologiområdet.


Poul Wagner
Maskinmester

Som rådgiver i 5A arbejder Poul med arbejdsmiljørådgivning indenfor mange forskellige brancher som fx B/A området, autoområdet og det administrative område. Der arbejdes bl.a. med rådgivning om forebyggelse af ulykker, arbejdsmiljøorganisation (AMO), APV, ventilation samt rådgivning om rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.
Poul Wagner er uddannet arbejdsmiljøkoordinator inden for bygge- og anlægsområdet.
Poul har mange års erfaring fra arbejde som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor han har været ansat indtil primo 2012. Poul har stor erfaring inden for alle arbejdsmiljøområderne som fx:

  • maskinteknik, kedel- og elevatorinspektion
  • muskel- og skeletområdet
  • psykisk arbejdsmiljø
  • forebyggelse af ulykker
  • indeklima
  • støj og kemi

Via sin erfaring som tilsynsførende har Poul også et stort kendskab til arbejdsmiljøet i de forskellige brancher, fx:

  • Bygge- og anlægsbranchen
  • Det offentlige område herunder sygehuse, plejehjem, skoler, dag- og døgninstitutioner og offentlig administration
  • Hotel- og restaurationsbranchen

Poul har desuden bl.a. arbejdet med

  • Udarbejdelse af Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere,
  • Udarbejdelse af Arbejdstilsynets AT – interne instrukser om tilsyn i forskellige brancher
  • Planlægning af og projektledelse af indsatser, fx på hotel- og restaurationsområdet,
  • Forberedelse af tilsynsindsatsen i forskellige brancher
  • Projektledelse af indsatsen over for flere kommuner i forbindelse med den indsats som Arbejdstilsynet startede i 2010 overfor ca. 50 store virksomheder med mange ulykker
  • Undersøgelse af ulykker – herunder undersøgelse af dødsulykker og andre alvorlige ulykker
 
Finn Gamél Christensen

Akademiingeniør (Bygningsretningen), HD (Organisation og Planlægning)

Som rådgiver i 5A arbejder Finn med de fleste aspekter af faste arbejdssteders indretning.
Indretning af arbejdsrum, dagslys, flugtvejsforhold, temperaturforhold, ventilation, belysning og velfærdsforanstaltninger. Han rådgiver om forhold der sikrer de beskæftigede gode forhold i arbejdsrum. Finn arbejder desuden med påbud fra Arbejdstilsynet.

Finn har gennem det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med indeklima og tilgrænsende områder, set ud fra et arbejdsmiljøperspektiv. Finn har erfaring fra en lang række opgaver med relation til ventilation, temperatur, overflader og belysning på faste arbejdssteder. Finn har desuden beskæftiget sig intensivt med asbest, PCB og med rygeloven.

I Arbejdstilsynet som teknisk sekretær ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning og ved udarbejdelsen af en stor del af Arbejdstilsynets vejledninger og interne instrukser på området for arbejdsstedets indretning, asbest, PCB og indenfor rygeloven. Finn har desuden i stort omfang undervist både Arbejdstilsynets tilsynsførende og eksterne indenfor områderne. Var desuden Arbejdstilsynets deltager ved udarbejdelsen af  SBI-anvisningerne 196 Indeklimahåndbogen, 228, Asbest i bygninger , 229, Byggematerialer med asbest, 241, undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, samt 242 Renovering af bygninger med PCB.

I COWI som rådgiver og konsulent indenfor arbejdsmiljø og indeklima. Var desuden medarbejder på SBI-anvisning 153, Asbestholdige materialer i bygninger.

På den baggrund har Finn solid erfaring med udredning og løsning af problemer med:

  • Indeklima
  •  Ventilation
  •  Temperatur
  •  Belysning
  • Flugtveje/brandforhold i relation til arbejdsmiljø
  •  Asbest
  •  PCB og
  •  Passiv rygning

Desuden stor erfaring med de krav Arbejdstilsynets stiller til disse forhold og med undervisning på flere niveauer om disse forhold.


Sonja Ploug Jensen
Kemiingeniør fra Ingeniørakademiet på DTU.
Sonja er partner og daglig leder af 5A ApS.

Som rådgiver i 5A arbejder Sonja med arbejdsmiljørådgivning indenfor mange forskellige brancher som frisørområdet, skoler, snedker og tømrer herunder B/A området. Der arbejdes bl.a. med rådgivning om kemiske arbejdsmiljøproblemer som PCB, asbest og bly, forebyggelse af ulykker, arbejdsmiljøorganisation (AMO), APV, Plan for sikkerhed og Sundhed (PSS), projektgranskning, journal, kemisager og arbejdspladsbrugsanvisninger, og rådgivning om rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet. Sonja har herudover en del undervisningsopgaver fx indenfor kemiområdet og tilsynsklargøring.
Sonja Ploug Jensen er uddannet arbejdsmiljøkoordinator inden for bygge- og anlægsområdet.
Sonja har mange års erfaring som tilsynsførende i Arbejdstilsynet og har herudover mange års ledelseserfaring bl.a. som tilsynschef for Sjælland.
Sonja har i 4 år været kontorchef i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøfaglige kontor – kontor for Videngrundlag. I det arbejdsmiljøfaglige kontor arbejder tilsynets spidskompetencer på det arbejdsmiljøfaglige område, og her fastlægges det arbejdsmiljøfaglige niveau for arbejdsmiljøet. Dette sker bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af regler, information- og vejledningsmateriale og planlægning af arbejdsmiljøindsatser.
Sonja har stor erfaring fra indsats- of tilsynsplanlægning. Hun har sidst været ansvarlig for Arbejdstilsynets indsatser om nyansatte, byggepladsaktioner og for Arbejdstilsynets tilsynsklargøring af det risikobaserede tilsyn, som startede fra januar 2012.
Som projektleder har hun i 2002 bl.a. været ansvarlig for projektet om digitalisering af Arbejdstilsynet, i 2004 for et projekt om etablering af Arbejdstilsynets Call Center. I 2005 var hun projektleder for indretningen af Arbejdstilsynets Tilsynscenter 2 i Ringsted.
Sonja har viden om forebyggelse af de centrale typer arbejdsmiljøproblemer indenfor ulykker, kemi og indeklima. Hun har stor erfaring i og kendskab til

  • forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer på kemiområdet og ulykkesområdet
  • Arbejdstilsynets undersøgelses- og tilsynsmetoder samt
  • de krav som Arbejdstilsynet kan stille som myndighed
  • forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer i forskellige brancher

Sonja har således også stor erfaring med arbejdsmiljøorganisation (AMO), APV arbejde, arbejdspladsbrugsanvisninger.
Som kontorchef i Kontoret for Videngrundlag var Sonja bl.a. ansvarlig for projekterne om udarbejdelse af Arbejdstilsynets redegørelser om det kemiske arbejdsmiljø ved anvendelse af kviksølv på Grindstedværket, anvendelse af styren på LM Wind Power og træimprægnering på Collstrups virksomheder.