APV

Arbejdspladsvurdering – også til mindre virksomheder

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV).
5A kan

  • lave en APV for jeres virksomhed
  • rådgive om hvordan I selv udarbejder en APV, der opfylder kravene

5A har medarbejdere der er tidligere har været ansat i Arbejdstilsynet og som har stor specialviden om arbejdsmiljølovgivningen herunder om kravene til virksomheders arbejdspladsvurdering (APV). Vi ved alt om hvordan man arbejder effektivt med sin arbejdspladsvurdering til gavn for virksomhedens arbejdsmiljø, og vi kender til Arbejdstilsynets tilsyns- og undersøgelsesmetoder. Vi kender og benytter de samme metodikker og tilgange som Arbejdstilsynet anvender, når de er på tilsyn.

Rådgivningen vil handle om

  • hvordan I identificerer de relevante arbejdsmiljøproblemer på jeres virksomhed
  • hvordan man kan minimere dem eller i bedste fald helt fjerne dem
  • hvilke krav der skal opfyldes for at jeres arbejdspladsvurdering (APV) lever op til arbejdsmiljølovgivningen, fx vedrørende

–   kortlægning virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
–   prioritering af arbejdsmiljøproblemer der er fundet ved kortlægningen
–   handlingsplan for at løse de prioriterede arbejdsmiljøproblemer
–   opfølgning på om de prioriterede arbejdsmiljøproblemer er løst
–   hvordan kan virksomhedens arbejdsmiljøorganisation inddrages i APV arbejdet på en god måde

  • hvad skal den årlige arbejdsmiljødrøftelse indeholde og hvilke krav der stilles til den

I forbindelse med vores rådgivning tager vi bl.a. udgangspunkt Arbejdstilsynets brancherettede APV-tjeklister. Vi anvender også Arbejdstilsynets brancherettede arbejdsmiljøvejvisere, der indeholder en oversigt over de typiske arbejdsmiljøproblemer i hver branche – og generelle råd om, hvordan man kan løse problemerne. Endelig anvender vi også de brancherettede arbejdsmiljøvejledninger, som er relevante for netop jeres virksomhed.
Det er en god idé at få hjælp til at kortlægge og forebygge jeres arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med APV’en, samt til at prioritere hvilke problemer der er de vigtigste og hvilke løsninger der er tilstrækkelige og mest effektive. På den måde kan I sikre at der er et godt arbejdsmiljø på jeres virksomhed, og I er klædt godt på når Arbejdstilsynet fra 2012 kommer på tilsynsbesøg med det risikobaserede tilsyn.
5A og Infoshare har udarbejdet en gratis app til administration af APV.
Du kan downloade installationsfilen her: http://www.infoshare.dk/download/isapv/apvsetup.exe
Der er ikke nogen beskrivelse af programmet på Infoshares hjemmeside, men det burde gå nogenlunde af sig selv:
Du henter installationsfilen på henvisningen ovenfor og gemmer den fx på skrivebordet. Derefter starter du installationen ved at dobbelklikke på filen. Så installeres isAPV, så det kan startes fra Start-menuen og der ligger lidt eksempel-data, så det er rimeligt let at regne ud hvordan det hænger sammen.
For at lave nye checklister installerer du bare programmet i en anden mappe (eller kopierer fra nuværende mappe), sletter alle filer, der hedder .tps og starter programmet.